Jeg har i løbet af de sidste par uger været ude og lede efter ny bordplade til mit køkken. Efter jeg flyttede ind i juni, har jeg haft mange ting jeg gerne ville ændre i lejligheden for at gøre den super lækker. Der er blevet malet, ordnet gulve, blevet købt lækre møbler osv. Det sidste projekt for lige at sætte prikken over i´et var at få gjort køkkenet lækkert, alle låger er blevet skiftet ud med nogle højglans hvide låger, med nogle store alu håndtag, fået sat halogen spots op over køkken bordet, fået en kniv magnet og eva trio stang op og andre små lækre ting og sager.
Der er dog stadig en ting der springer mig i øjnene når jeg går ud i mit køkken, den fantastisk grimme bordplade som består af 70% vaske og 30% grim bøgetræplade. Eftersom vi for 14 dage siden fik udbetalt resultat løn har jeg dedikeret den til en ny bordplade.
Det er imidlertid ikke så lige at beslutte sig for hvordan man bruger så mange penge mest fornuftigt. Efter snart at have brugt rigtig mange timer på i adskillige køkkenforretninger er min konklusion, i hvert fald lige i øjeblikket, en kompakt laminat bordplade med alu-kerne.


kilde: geisler.dk
Kombineret med en Eico Square vask

