Arkiv over 21. april 2008

newPhoto36

mandag 21. april, 2008

Jeg har i løbet af dagen fået installeret en virtuel maskine, således jeg kunne se effekten af den og finde ud af hvordan den fjernes. Det var tilsyneladende for sent da jeg omkring kl. 17 endelig fik den op at køre. På daværende tidspunkt, var personen der var inficeret med ormen imidlertid logget af, hvilket resulterede i jeg ikke kunne få den.

Jeg har efterfølgende fundet ud af at Zip-filen viser sig at indeholde en version af ormen Hacktool.Spammer, som man med lethed havde kunne stoppe udspredelsen af, ved at have et opdatere antivirus-program og således kunne den også fjernes igen ved at virusscan.

Er du blevet inficeret, vil jeg gerne høre fra dig, kontakt informationer står under “Om mig”

 

Jeg har desuden i dag, efter en telefonisk samtale, fået afsendt min ansøgning til jobbet jeg beskrev i sidste uge. Arbejdstiderne passer mig perfekt, der er mere eller mindre flextid, man bestemmer tildels selv hvornår man har tid til at arbejde, og derudover er der også weekend arbejde, alt sammen noget der i den grad tiltaler mig, da det passer til min dagligdag. Så jeg håber at høre fra dem :)

Lige i øjeblikket går mine dage med undervisning i det jeg(desværre ?) må kalde mit hadefag, netværksteknologi, ikke fordi jeg som sådan ikke synes indholdet er undervisningen er spændende. Det er undervisningmatrialet tilgengæld og derudover så er samtlige 700 sider + 200 siders øvelser selvfølgelig på teknisk engelsk, hvilket gør det både lettere at forstå og samtidig også øger interessen for at læse det (bemærk, der er gjort brug af ironi!). Jeg prøver virkelig at tage mig sammen til at læse hver dag jeg kommer hjem, men jeg har 1000 undskyldninger for mig selv, istedet for at få det overstået. Det værste er i virkeligheden eksamen/prøven vi skal op til i det læste matriale, det er fuldkommen umulig, således kommer man op i det mindste små detaljer man ikke har en chance for at huske.
Jeg vil nu prøve at tage mig sammen til at få læst lidt, så jeg ikke er 150 sider bagud til imorgen!