Ja nu da jeg, tilsyneladende, ikke har andre planer her en fredag aften, vil jeg da lige skrive endnu et indlæg. Hvorefter jeg vil fortsætte læsning af mit fantastiske cisco materiale om rapid spanning tree, og ja, det er lige så kedeligt som det lyder som!
Weekenden skal fordrives med at læse lektier, lave knallerten, så den kan blive solgt, og derudover søs fødselsdag i morgen.
I går var dagen hvor Arto lauchede deres ”nye” arto – Arto 2008 BETA. Jeg var for flere år siden en meget flittig bruger af arto, og derfor modtog jeg et nyhedsbrev fra dem. Indholdet var, for mig, noget overraskende.
”Vi er stolte over at kunne præsentere dig for det helt nye, super seje Arto 2008 i en testversion. Efter meget blod, sved og tårer (mest tårer) er vi endelig ved at være klar med det vildeste Arto design nogensinde.”
Efter sådan en præsentation bliver man spændt på at se noget sensationelt, og udfordrende. Forventningerne blev ikke mindre med min viden om arto i dag er ejet af freeway, som også står bag adskillige andre store danske internetportaler der i blandt: newz.dk, dkbn.dk, trendsales.dk og flere andre og til sammen udgøre den virksomhed med fleste besøgende i Danmark.
Resultatet var noget skuffende må jeg nok sige.
Bedøm selv:
Underside/profil:
Klik på billederne for at gøre dem større – og tak til deleros, som ufritvilligt har lagt profil til.
”Arto 2008 har masser af spændende ting at byde på, og hvis du simpelthen ikke kan vente, så kan du prøve det nye Arto og være med til at teste systemet.”
Skulle du være blevet interesseret kan ”det nye fantastiske” arto ses her: beta.arto.dk
Derudover var dagen i går også den dag jeg modtog mit officielle første spam på fjæsbogen(tak Molise!) aka facebook.

Ikke nok med de efter hånden som de får flere, og flere brugere har sat de første banner reklamer på, men nu er de begyndt aktivt at sende spam/reklamer ud! Tak facebook! Jeg havde næsten savnet at få reklamer det eneste sted på nettet jeg ikke får reklame på, udover her.



