Jamen! – ja jeg tuder igen, men nogle gange får jeg bare for meget.
Vi har i dag modtaget karakter fra vores ip-telefoni undervisning, jeg var utrolig glad da jeg opdagede jeg havde fået 12. Det undrede mig en smule, da jeg ikke synes min egen præstation var til et 12-tal, men nok nærmere, som jeg tidligere har skrevet, et 7 eller 10-tal. Ikke desto mindre er det jo svært at være utilfreds over en høj karakter, men glæden blev hurtigt vendt!
Jeg må jo nok indrømme jeg er typen der let kan ”få ondt i røven” når jeg føler mig dårligt behandlet i forhold til andre, og det er lige netop hvad der er sket i denne sag. Der var flere i klassen der end ikke fulgte undervisningen, men sad og sov(og ja de sov rigtigt!), der var adskillige som fordrev timerne med at spille yatzy eller surfe rundt. Nu er jeg jo som bekendt ikke selv en engel, og nogle af timerne er da også fået med at skrive blog eller andre knap så vigtige ting, men det ændre ikke på det faktum jeg reelt fulgte undervisningen 80-90% af tiden lavede de øvelser vi skulle og løste den afsluttende prøve med en tilfredsstillende resultat. Jeg vil derfor vurdere at det var mest fair at give karakter efter arbejdsindsats(som vi desuden også fik af vide der ville) så karakteren reelt afspejlede om man rent faktisk bare lavede en lille smule.. Men nej. Alle har fået 12!! Jeg ville hellere have haft et 4 tal og andre der så havde været knap så aktive kunne få 2! Jeg føler at 12-talet er blevet misbrugt, og vi har fået en ubetydelig karakter! – og ja jeg tuder, men jeg må godt!
Nu jeg er i gang så synes jeg bestemt der er nogle mennesker i den andelsforening jeg bor i, der bør overveje noget selvjustits. Det hele omhandler hvem der skal sidde i bestyrelsen for vores 25-lejligheders store andelsforening. Jeg har aldrig været ude for noget lignende! Efter at have udsat valget til bestyrelsen på vores første generalforsamling pga. det blev udtrykt mistillid til formanden! Efterfølgende fortsatte generalforsamlingen på et nyt møde, hvor den nuværende formand havde omkring 10 sagsmapper med, med diverse bilag og referencer til gamle og meget gamle sager der havde været i andelsforeningen for 5-10 år siden. Alt i alt blot for at udtrykke mistillid til andre der skulle have i sinde at stille op til at blive valgt ind i bestyrelsen, vi andre takkede dog pænt nej til at få fremlagt denne sagsgang uden en ekstern dirigent/advokat/administrator som kunne vurdere indeholdes relevans samt, og om det var juridisk korrekt, da han begyndt at tale om retssager.
Han fik til ophave at lave en opsummering af hans oplæg og sende det rundt inden næste bestyrelsesmøde, det har han også gjort, og det startede det helt store mudderkasteri her i foreningen, påstande om mandatsvig, skattebedrag, afpresning osv. Der var bestemt ikke det der ikke blev lagt op til. Efterfølgende er der kommet 4 svar tilbage fra 4 af de 5 han nævner og det tyder på han har nogle påstanden som han ikke har hold i!
Any ways, på onsdag kl 19 bliver det hele afgjort og noget tyder på jeg bliver valgt ind i bestyrelsen, men spørgsmålet er om vi overhovedet når til valget denne gang, for det er tydeligvis en helt masse der skal tales om – altså mere mudderkastning!
Tud tud tud, det var vidst alt fra mig for i dag…
Kamp blev udskudt 10 min netop pga af denne ballade, men det skulle ikke holde dem tilbage for at fortsætte. Imens fck-spillerne løb på banen, var der en ”tifo” på den tribune fck´s fans havde fået til dels, imens brøndby spillerne løb ind til lyden af Van Halen – Jump(hvilket er en fantastisk sang, brøndbys ”nationalsang” – og ja man skal stå op når man synger den!) forblev den oppe. Mistænkeligt især eftersom der var enkelte der havde tændt romerlys under den, det viste sig 30 sekunder senere hvorfor.