Jeg sidder og er ved at blive sindssyg!
De sidste par timer, samt hele dagen i skolen har jeg brugt på at programmere, som det hedder. Dvs. man skriver noget kode f.eks.:
MessageBox.Show(“hej”);
Som vil vise en tekstboks med teksten hej i, det var et enormt simpelt eksempel, og får det næsten til at se ud som om det er nemt at programmere. Det er det bestemt ikke, men øvelse gør mester, men alene begreberne har jeg svært ved at huske. Ting som klasser, variabler, funktioner, løkker, erklæringer, egenskaber, typer,hvad er det de gør alle sammen og hvordan sættes de sammen. Hvordan nedarver de, og hvad er aggrereing og associering, hvordan giver man en farve en knap, eller skifter teksten. Alt sammen forvirrende og svært at holde styr på, men desto mere jeg arbejder med det, giver det faktisk lidt mening – lidt!
Det er helt sikkert den undervisning metode vi arbejder efter i øjeblikket, er fantastisk! Jeg tror ikke, jeg har haft en lære de sidste mange år, som har gået mere op i at lære os noget, end han gør. I stedet for andre som underviser i det matriale de altid plejer og gentage det samme matriale igen og igen, underviser han på den måde vi ønsker, hvilket i sig selv er fantastisk. Udover det gør det faktisk også undervisningen sjovere og man bliver mere opsat på at følge med.
Endnu et eksempel kunne være:
Int tal =5;
While (tal <10)
{
Tal++;
}
Hvilke er en ”counter” der starter på 5 og ligger end til indtil den kommer til 9, og et simpelt eksempel, men så er det da let at forstå for jer, formodentlig.
En ting der ikke er let at forstå for mig, er hvordan man sætter en ”pause” ind i en c# kode, jeg er i gang med at lave et lyskryds, bestående af 3 ”lamper”. Når man trykker på knappen skal den skifte imellem farverne, altså første gang skal den røde lampe tænde og de andre slukke, derefter den gule og de andre skal slukke og til sidst skal den grønne tænde og de andre slukke. Der skal være en forsinkelse så den ikke skifter over i løbet af de meget få millisekunder det tager computeren at afvikle programmet. Jeg har brugt det halve af min dag på at finde frem til en løsning, uden held, og nu må jeg nok indse min kompetencer ikke er til det, endnu. Men det kommer – håber jeg!
