Arkiv over 9. juni 2008

Nu som (manisk?) formand

mandag 9. juni, 2008

I onsdags skete det så, der var bestyrelsesmøde, men første punk på dagordenen: ”valg af formand”
Efter en længere diskussion/debat lå det klart, at hele bestyrelsen ikke var enig om hvem den nye formand skulle være. Resultatet blev afgjort ved en afstemning, som jeg til dels kendte resultatet af inden, jeg blev valgt som formand med stemmerne 3 mod 2. Herefter valgte vores tidligere formand strakt at forlade lokalet, og meddele os at han øjeblikkeligt trak sig for bestyrelsen.

Torsdag kom, den næsten ventede, mail fra vores tidligere formand, jeg citere her enkelte sætninger fra den, hvilket fortæller om hvilket niveau vi taler om
Indledning:

Jamen jamen et var da helt for galt. Det var tyveri. At stjæle med arme og ben. Det har jeg intet tilovers for. Det kommer til at koste foreningen en bondegård. Ligesom det gjorde det sidst.

Derefter har jeg plukket et par sætninger ud at konteksten, men sammenhængen er som sådan ligegyldig for de sætninger jeg har valgt.

Tobias, for fanden mand, bliv dog voksen og dan dine egne meninger.

Vågn op, mand! Og tror du ikke du skulle omgive dig med nogle bedre rollemodeller?

Tobias er en god knægt, lidt småmanisk, og med helt urealistiske forestillinger om arbejdet, men det er på linje med især Jettes forventninger. Og spejdere har bygget den verden jeg gider at leve i.
Men altså det er i sine handlinger man skal gøre sin erfaringer, og i modet til at tage debatten!

Tobias har allerede lagt sig meget meget voldsomt ud med mig, og fyret en masse fantasafulde historie af der fik mig til at fremstå meget kedeligt. Ligeså manieret, fantasifuldt og heftigt som Jettes engagement herunder.

 
Efter sådan en mail var jeg lidt i tvivl om hvordan jeg skulle reagere, hele mailen svare til 5 tætskrevne a4 sider. Da jeg havde læst den må jeg nok sige jeg var lidt forbløffet, men samtidig var der bare så mange ting der ikke var sande, så jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg havde læst den igennem.
Jeg vælger at tolke det som et desperat forsøg for at få opmærksomhed, og et tegn på ikke at kunne tolke sin vrede(og jalousi?) og kan nu her ikke andet end at grine af hvor latterligt det er :)

Jeg har siden i onsdags derfor haft lidt ekstra at se til, og har også fået nydt det pragtfulde vejr, det er derfor er det ikke blevet til så meget skriveri her på det sidste – men jeg er her stadig.

Jeg skal til prøver de kommende par dage, og derfor vil jeg nok også forholde mig lidt passiv, og derefter en travl weekend, men der kommer nok et indlæg eller to inden.

Hop så ud i det gode vejr!