Roskilde torsdag:

Indlægene kommer lidt i etaper, åbenbart

Torsdag vågnede jeg omkring 10 gange inden jeg besluttede mig for at vågne sådan rigtigt omkring kl 9-10 stykker. Aftenen/natten inden var sluttet omkring kl 4-5 stykker, så var ikke ligefrem fordi man var super frisk på det tidspunkt, men temperaturen i telte nærmede sig de 40 grader, og det var ulideligt at blive liggende. Så det gav sig selv at dagene startede omkring kl 9-10 stykker, nogle dage blev jeg liggende og prøvede at holde varmen ud, ikke at man rigtigt kunne sove men intentionen var der. At vi over for os havde nogle svenskere der spillede musik ca 24/7 gjorde det nok heller ikke meget lettere at sove

Any ways, dagen startede ud med et par timer, eller faktisk det meste af dagen med at nyde solen på den før omtalte strand ved badesøen, hvor vejret endnu en dag var fantastisk og perfekt til at bade i!

Nå, men vi fik også set et par koncerter:

Vi startede ud med fantastisk Lucy Love, som virkelig var en positiv overraskelse for mig! Hun er fra københavn, født i Zambia, men kan virkelig slå igennem på engelsk! Hendes genre må betegnes som ret speciel, kaldet Grime-genren.

Soundvenue skriver følgende om hendes optræden:

Men Lucy Love overraskede positivt, da hun åbnede Cosmopol-scenen og fik 6.000 mennesker til at vride sig i takt til hendes minimalistiske og mildest talt snørklede beats. Flankeret af sin producer Yo Akim og fire dansere og indhyllet i sort/hvide, labyrintiske visuals, gik den lille trolde-rapper kompromisløst efter struben med sin skrappende cockney-rap, og der var ikke mange hooks eller omkvæd til at invitere uindviede indenfor.

Selvom der sneg sig en vis ensformighed ind blandt Lucys mindre stærke tracks, så holdt hun fast i publikum med sin ydmyge begejstring, og da undergrunds-hittet ’No V.I.P.’, P3-succesen ’Daddy Was a DJ’ og et nyt eurodance-inspireret nummer blev serveret, kogte teltet af begejstring.

Kærligheden til Lucy var til at føle. Man blev sgu helt rørt.

Virkelig super fed koncert!

Derefter gik turen til orange hvor vi så Volbeat:

Så gik vi over til Arena hvor Mew spillede:

Tilbage var der kun aftenens højdepunkt, nemlig Trentemøller der spillede på Orange! Og det var fedt, virkelig fedt! Han fik lov til at fyre den af i 2-3 timer, og det var en kæmpe fest hvor omkring 50.000 hoppede, skreg og dansede med på de elektroniske rytmer. Både Anne trolle(hende der synger med på Moan) og Steen Jørgensen (fra sort sol) var med på scenen til forskellige numre, og var virkelig en super aften for alle! Mindes ikke at have hørt et negativt ord om Anders optræden!

Alt i alt en virkelig fantastik dag!

Menas Lucy Love overraskede positivt, da hun åbnede Cosmopol-scenen og fik 6.000 mennesker til at vride sig i takt til hendes minimalistiske og mildest talt snørklede beats. Flankeret af sin producer Yo Akim og fire dansere og indhyllet i sort/hvide, labyrintiske visuals, gik den lille trolde-rapper kompromisløst efter struben med sin skrappende cockney-rap, og der var ikke mange hooks eller omkvæd til at invitere uindviede indenfor.

Selvom der sneg sig en vis ensformighed ind blandt Lucys mindre stærke tracks, så holdt hun fast i publikum med sin ydmyge begejstring, og da undergrunds-hittet ’No V.I.P.’, P3-succesen ’Daddy Was a DJ’ og et nyt eurodance-inspireret nummer blev serveret, kogte teltet af begejstring.

Kærligheden til Lucy var til at føle. Man blev sgu helt rørt.

Tags: 09, roskilde festival