Posts Tagged ‘cobras’

Slangen lever!

tirsdag 5. maj, 2009

Jeg har tidligere omtalt Cobras konkurs, men i dag skriver cobrashockey.dk følgende:

Det er med stor glæde, at vi hermed kan offentliggøre, at det er blevet besluttet at fortsætte ishockeyen på Eliteniveau i Rungsted, og at der er indsendt Licensansøgning for et holds deltagelse i Al-Bank Ligaen 2009/2010.

Det var med stor beklagelse, at Cobras som følge af den igangværende finanskrise, måtte opgive at fortsætte driften i den forgangne sæson, da denne krise ramte en række af holdets større sponsorer. 

En gruppe af personer, herunder tidligere Cobras Direktør Philip Filipsen, nuværende Cobras spiller Thomas Johnsen, samt tidligere og nuværende formand for Cobras Support Jacob Duch-Pedersen og Rene Meyer, har i de sidste uger arbejdet med mulighederne for at etablere et nyt grundlag for et elitehold i Rungsted. 

Det økonomiske grundlag har været udgangspunktet for dette arbejde, og det har været vigtigt for arbejdsgruppen, at der er en stor grad af sikkerhed for at indtægterne kan dække de omkostninger som selskabet påtager sig, herunder spillerlønninger. Derfor har arbejdsgruppen også været i dialog med størsteparten af holdets tidligere sponsorer, som i vid udstrækning har tilkendegivet deres støtte til den lagte strategi, hvilket bl.a. har været afgørende for beslutningen om at starte et nyt elitehold i Rungsted. 

Strategien for det fremtidige Cobras vil stå i de gamle dyders tegn. Det er planen, at opbygge et hold der i vid udstrækning består af de “gamle” kendte Rungsted spillere, en række af de yngre kræfter fra lokalområdet og de omkringliggende klubber, tilsat enkelte udenlandske spillere – primært fra Sverige. Holdet vil vende tilbage til sine gamle værdier, herunder at spille i de “gamle” kendte Rungsted farver rød, hvid og blå.  Det er vores håb at vi med denne strategi kan genskabe tilskuerinteressen og opbakningen til eliteishockeyen i Rungsted – det er jo en bred interesse for vores sport, der gør det sjovt at gå til ishockey.

Det nye Cobras er i fredags nået til enighed med kurator for Nordsjælland Cobras A/S Nicolai Dyhr, fra advokatfirmaet Abel og Skovgård Larsen, om overtaglese af størsteparten af aktiverne i Nordsjælland Cobras. Det nye Cobras har således sikret sig et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Såvel Advokat Nicolai Dyhr og det nye Cobras er tilfredse med den opnåede aftale. 

I de kommende måneder vil der bliver arbejdet videre med opbygningen og forberedelsen af Cobras organisation og holdet til den kommende sæson i AL-Bank ligaen. Allerede nu kan vi afsløre at Cobras har besluttet at ansætte Thomas Johnsen #47 som Salgs- og Marketingchef i det nye Cobras. Cobras forventer sig meget af den synergi Thomas kan tilføre denne stilling i kraft af sine salgsevner og sin viden om spillet. Thomas får en stærk medspiller på kontoret, idet Julie Grath har sagt ja til at fortsætte sit arbejde for Cobras, herunder servicering af Cobras sponsorer og andre interessenter omkring elitehockeyen i Rungsted. 

Det nye Cobras har med overtagelsen af aktiverne i Nordsjælland Cobras , også overtaget alle immaterielle aktiver, herunder hjemmesidenwww.cobrashockey.dk . Det vil således fremover være muligt, at følge med i forberedelserne til næste sæson, på den gode gamle hjemmeside, som løbende vil blive tilpasset og opdateret. Inden længe kan vi forhåbentligt offentliggøre de første spillerkontrakter, ligesom at der inden længe vil komme forskellige tilbud fra Cobras.

Vel mødt til sæsonen 2009/2010 !

 

Således kan vi efter sommerferien se frem til endnu en sæson ishockey i hørsholm skøjtehal, ses vi? ;)

Nordsjælland cobras

Nordsjælland Cobras A/S konkurs

mandag 6. april, 2009

Det er nu definitivt slut med ishockey i rungsted skøjtehal!

På nordsjælland Cobras hjemmeside har de i dag annoceret følgende:

 

Nordsjælland Cobras A/S gik fredag den 3. april 2009 konkurs. 

Efter 5 uger i betalingsstandsning måtte bestyrelsen opgive håbet om at reetablere driften i Nordsjælland Cobras A/S.  Efter flere forgæves forsøg på at fremskaffe kapital til fortsat drift af Nordsjælland Cobras A/S, må vi se i øjnene at dette ikke ville lykkedes.

Bestyrelsen i Nordsjælland Cobras vil nu forsøge at få Cobras tilbage på det danske ishockey landkort. 

Med venlig hilsen

Nordsjælland Cobras A/S

Som jeg har skrevet tidliger har det været undervejs i lang tid, og allerede tilbage i slutning af januar var konkursen under opsejling da det kom frem at der manglede 3,2 millioner for at få den fremtidig drift til at løbe rundt.

Det ser håbløst ud – Nu går Cobras konkurs?

fredag 27. marts, 2009

Det var en noget sørgerlig nyhed jeg læste på sporten.dk.

I første omgang startede det med Rødocre i dag offenligtgjorde at en af Cobras bedste spillere, nemlig Lasse Degn skiftede til vores værste rivaler fra Rødovre. Derefter er dagen i dag, vidst definitivt sidste dag for Nordsjælland Cobras A/S, efter et interview med adm. direktør Frank Kyhl, erkernder han til sporten.dk at “Det ser håbløst ud”.

Det er trist, det skulle ende sådan efter måneder, hvor vi har knoklet røven ud af bukserne for at finde en løsning

Frank Kyhl til sporten.dk

Læs resten af nyheden på sporten.dk

Så skete det – Nordsjælland Cobras A/S er gået i betalingsstandsning!

torsdag 26. februar, 2009

Som jeg skrev om i fredags har der være store problemer med økonomien i dansk ishockey.  Odensen og Totempo hvidovre har allerede måtte kapitulerer og i dag var det så Cobras tur. 

Danmarks Ishockey Union vedtog igår aftes en “kriseparke”, for at sætte en stopper for de høje udgifter klubberne har. Denne parke, havde dog ingen indflydelse på cobras situation, som stod i akut mangel penge – helt præcist 2 millioner, hvilket som bekendt ikke kunne lade sig gøre!

cobras hjemmeside står:

 

Bestyrelsen og ledelsen i Nordsjælland Cobras har i dag anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, efter at man har konstateret, at selskabet ikke har økonomi til at fortsætte driften.

 

Nordsjælland Cobras vil bruge betalingsstandsningsperioden til at reetablere og stabilisere virksomheden. 

Tilsynet under betalingsstandsningen varetages af Advokat Lars Skanvig, Lind Cadovius Advokataktieselskab, Østergade 38, 1100 København K,

 

Dette har ikke betydning for aftenens kamp, som spilles 19.30 som planmæssigt mod Odense og ligesådan resten af sæsonen.

Med venlig hilsen

Nordsjælland Cobras

 

Således bliver der spillet kamp i aften, men tvivler på hvor mange tilskuere der kommer til en kamp, hvor der efterhåden ikke er flere chancer for at rede klubben.

Læs mere om cobras krise:

http://www.sporten.dk/ishockey/krisepakke-30-mio-kr-spares

http://www.sporten.dk/ishockey/cobras-lever-i-habet

http://www.sporten.dk/cobras-laegger-sig-ikke-frivilligt

http://www.sporten.dk/ishockey/cobras-i-betalingsstandsning

http://cobrashockey.dk/

Støt Cobras!

onsdag 28. januar, 2009

Nogle har læst det, andre ikke, men Nordsjælland Cobras er kommet i en meget alvorlig økonomisk krise, og der er således ikke engang råd til at udbetale løn til spillerne 1. februar! In worst case erklæres Cobras konkurs, pga. de manglede udbetalinger for løn til spillerne.

Spillerne Fraser Clair og Milan Gajic har allrede forladt holdet, på fri transfer og skifte til bedre og lysre fremtid, hvilket man ikke kan bebrede dem for!

Der bliver i øjeblikket gjort alt for at rede holdet, således har cobras support startet en indsamling  Frasers trøje kan købes på auktion derudover er det i dag også blevet taget endnu et initiativ, nemlig en show/støttekamp som spilles nu på lørdag, den 31 januar 2009, kl 19.30 i Lassen og Kjær arena. Så tag din mor, bror, søster, svigerfar, morfar, og resten af familie med, nu du alligevel skal ned og se hockey, men alle dine venner og bekendte!!

Læs mere om corbas økonomiske problemer her og her

Hockey igen..

onsdag 10. december, 2008

Jeps, i går var det tid til at få set hockey igen, det var efterhånden alt for længe siden. Turen gik derfor til Kjær & Lassen Arena , også kaldet Hørsholm Skøjtehal igår aftes, for at se “the old firm” Nordsjælland mod Rødovre.

Det blev ikke en kedelig kamp, kan jeg hurtigt afsløre, og Cobras kom foran allerede efter ni minutter og var foran ved slutningen på første periode, 

Face-off i slutningen af 3. periode

dog endte kampen ikke helt som jeg havde håbet på – vi tabte 3-6.

 

 

Hele kampreferatet kan ses her:

 

Rivalerne Nordsjælland Cobras og Rødovre Mighty Bulls tørnede sammen til et gedigent topopgør, der endte med at blive mere intenst end velspillet. Cobras lagde godt ud, men Mighty Bulls tog efterhånden over og sluttede kampen i overlegen stil. Gæsterne vandt 6-3

Fra første face off var hjemmeholdet parat til at sætte sig tungt på udeholdets zone. Trevor Koenig i Rødovres mål var konstant under beskydning og kapitulerede efter ni minutter ved en styring i powerplay af Cobras’ kaptajn, Lasse Degn. Fem minutter senere udbyggede Patrick Jarrett fortjent føringen ved at sende sin egen returpuck i nettet til 2-0. Til slut i perioden var værterne tættere på at udbygge føringen yderligere end gæsterne var på at reducere.


Billedet ændrede sig fuldstændig i anden periode og forblev sådan kampen ud. Måske var Cobras lullet i søvn i pausen af det massive spilovertag, for Michael Smidt leverede Rødovres vigtige reducering allerede to minutter inde i anden periode og indledte dermed sit holds sejrsmarch. Halvvejs i kampen fik gæsternes Pete Campbell lov til at trække ugeneret ind i slottet, hvorfra han uden at tøve klappede pucken op i højre hjørne af Nordsjællands bur, hvori Johan Asplund stod. Asplund havde i øvrigt ikke sin største kamp i den azurblå trøje.


Endnu en styring af Lasse Degn gav Cobras en ufortjent føring, der kun fik lov til at vare i 13 sekunder, inden Rødovres Bobbie Hagelin gentog Campbells bedrift ned til mindste detalje. Og kort efter faldt kampens reelle afgørelse. Hjemmeholdet var en mand i overtal, da udeholdets Mike Oliviera stak af sted, med en mand hængende på ryggen kørte rundt om Asplunds mål og med baghånden nærmest lobbede pucken i nettet til 3-4.

Afslutningen af kampen

Nede med et mål var det ventet, at Nordsjælland ville komme ud til tredje periode i samme aggressive stil som til første. Men spillet hang ikke længere sammen, og fantasien var ikke til mere end at dumpe pucken ind i offensiv zone ved rød linie, hvilket Mighty Bulls havde luret og uden de store problemer fik vendt til egen fordel. På den måde kom Jannik Karvinen fri på fløjen, så han med masser af fart kunne passere sin oppasser og dernæst Asplund, der efterfølgende blev erstattet af Henrik Juul til det sidste kvarter.

Målmandsudskiftningen fik ringe effekt, og Bobbie Hagelin kunne med sit andet mål lukke og slukke Rødovres sejr på 3-6 med et par minutter tilbage.

 

Kilde al-bankligaen.dk