Vejret bliver bedre og bedre for hver dag i øjeblikket. I den anledning havde nogle tidligere kollegaer inviteret på en øl på Park´s tagterrasse. Eftersom jeg var gået i gang med mit Wii fit, måtte det vente et par timer, således nåede jeg at gå glip af de første øl, det havde dog ikke betydning for resten af aftenens indhold kan jeg afsløre.
For nu at komme med en lille indskydelse så bør folk der har en wii, prøve Wii fit! Der er en del fysiske udfoldelses muligheder med spillet Wii sport, som medfølger når man køber en Wii. Men med et Wii balance board, øges mulighederne næsten til det uendelige. Således var jeg igennem et utal af øvelser og aktiviteter, bla. Skihop, slalom, armstræk, mavebøjninger, løb, spurt, headning til fodbolde, youga, aerobic, samt enkelte andre små øvelser. Det er hårdt i længen for en nørd som mig
Tilbage til aftenen, på park var der en del andre besøgende, og hen af aftenen var der tydeligt at mærke det store selskab blev prioriteret frem for andre besøgende. Der gik længer og længere tid imellem, de ellers søde, tjenere kom forbi, så vi blev selv nødt til at henvende os 2 gange. I en kombination med den faldende service og temperaturen, som efter solen havde forladt himmelen, var faldet en del besluttede vi at tage videre. Vi gik ned på Bopa´s plads, hvor cafe bopa og Pixie ligger, vi gik ind på først nævnte der var uheldigvis ikke nogle ledige borde. Der var adskillige borde der stod tomme men de var reserveret, dog til tidligere på aftenen, så vi fik lov at overtage et af bordene. Efter at have sat os og ventet et stykke tid, gik jeg op i baren for at bestille, men fik pænt af vide at det ikke var muligt at bestille i baren, og de ville komme fordi. Da hun kom 10 minutter senere, undskyldte hun, og forklarede manglede 3 mænd. De to tjenere der var arbejdede hårdt for at følge med og leverede også en hurtig betjeningen, men det var tydeligt at se de var underbemandet.
Omkring kl 00.30 tog Nilsson og jeg en taxa til Karrierebar, i kødbyen, hvos vi bla. så kronprinsen og intet mindre en Preben Elkjær. Det var min første gang på karrierebar og det er et unikt sted. En kombination imellem en restaurant, cafe, bar og en kunstudstilling, det er en labyrint at komme på toilettet eftersom der er mange skjulte døre og der er altid rødt på alle dørene, også selvom der nødvendigt vis ikke er et toilet bag ved døren! Derudover bevæger baren sig!(ja du læste rigtigt, baren køre frem og tilbage, og således står man pludselig med sidemandens drink!). Alt i alt, består det af nogle gamle slagter lokaler, krydret med kunst, noget elektronisk musik, lidt vesterbro snobberi, nogle halv peberede barpriser og en masse mennesker. Altså noget specielt, der skal opleves!
På vej hjem rundede vi forbi Jolene, en tidligere Nørrbro-bar som pga naboklager var blevet nødt til at lukke. De har valgt at åbne ude i kødbyen næsten lige ved siden af Karrierebar, og hvis du spørger mig, er det kun et spørgsmål og tid, før der åbner flere cafe, diskoteker og bare i kødbyen, som forhåbentlig bliver forvandlet til Københavns svar på Jomfru ane gade. Der var mildt sagt ret dødt på jolene, så vi var hurtigt ude igen, og var faktisk på vej hjem, da vi ser omkring 50 mennesker stå på flæsketorvet, som det så fint hedder, og danse/snakke/ryge.
Vi går derover af for at se hvad det er, og der var gang i den indenfor så vi beslutter os for lige at kigge ind. Det viser sig at være en eller anden form for undergrunds fest, det virkede i hvert fald sådan på mig. I baren var det kun muligt at købe guld tuborg på dåse, og vand, dj´sne var ikke lige frem professionelle, de tog ikke imod dankort nogle steder og det virkede ikke som om der var nogle der som sådan havde ansvaret for noget men der var dog hyret dørmænd. Til gengæld var det super hyggeligt, der var gang i den, der var en masse diskoteksrøg, og dj´en gik fuldkommen amok med stroboskopet, hvilket gjorde man ikke kunne se en halvtime efter, men ellers tror jeg det er svært at sætte en finger på noget. Omkring kl 4-5 stykker mødte vi, af alle steder, Morten Gade, en kollega som skulle have været på karrierebar, men de havde lukket og derfor var han også kommet herhen. Jeg ved ikke hvad klokken har været, men da det begyndte at blive lyst igen, og folk lige så stille begyndte at forlade dansegulvet, blev mig og Nilsson enige om det nok også var tid til vi forlod dansegulvet for i aften og tog hjem af.
På vej hjem tog jeg nogle billeder med mobilen, jeg er så fantastisk glad for der er et så godt kamera i den mobil, derudover er der også nogle billeder fra aftenen herunder.
Tak for en fed aften Nilsson!